Krebshusalléen – oplev et stykke dansk vejhistorie

Krebshusgaarden eller Krebsekroen ved Sorø var i 1800-tallet en af Sjællands mest berømte landevejskroer, hvor bl.a. H.C. Andersen og B.S. Ingemann kom, og alléen ved gården gemmer på et unikt stykke dansk vejhistorie.

Alt det kan man høre om, når Sorø Historiske Festival gården slår dørene op søndag den 5. juli fra kl. 13.00-16.00.

Det var kong Frederik V, der i 1761 besluttede, at der skulle anlægges nye hovedveje i alle landets provinser til ”glæde for agerdyrkerne, handelens og den indre samfærdsels fremme som til bekvemme-lighed for de rejsende,” fortæller Danmarks Naturfredningsforening.

Projektet mellem Roskilde og Korsør blev dog først påbegyndt i 1779 – 13 år efter Frederiks død.

Vejen fik ved Krebshusgaarden lige uden for Sorø en runding og en bro over Tuel Å – Bolbroen eller nu Bulbro.

For at holde køretøjerne væk fra de grøfter, der ledte vand væk fra vejen, blev der også plantet en allé.

Den gamle kongevej fungerede frem til 1950’erne, hvor den stigende trafik krævede, at der blev anlagt en ny vej nord for Krebshusalléen, der i 1965 blev fredet.

Arrangementet begynder kl. 13.00, hvor Vibeke Gundersen fra Krebshusgaarden sammen med Sorø Historiske Festival byder velkommen.

Derefter kan Krebshusalléen opleves i hestevogn, og så er der servering i den gamle kro, hvor madam Plambäk i sin tid var chef i det berømte køkken.

Vibeke Gundersen fra Krebshusgaarden og Birte Marie Kildsig fra Sorø Historiske Festival fortæller om Krebshusalléens spændende historie og store betydning – og inden arrangementet sluttes af, får selskabet besøg af selveste B.S. Ingemann, der fortæller om skoven og naturen på egnen.

Nu holder firmaet Klassiske Lamper til på Krebshusgaarden. Billetterne koster 249 kr. pr. stk., og de købes via Klassiske Lamper på tlf. 20 64 86 93.
Adressen er St. Ladegårdsvej 1A 4180 Sorø.

5. juli 2026
13.00 - 16:00
Sted:
Krebshusgaarden
St. Ladegårdsvej 1A '
4180 Sorø
Pris:
249 kr.
Billetter købes via Klassiske Lamper på tlf. 20 64 86 93