Historisk Festival åbner med morgenmad og skov-musik

Sorø Historiske Festival bryder ud af de vante rammer, når åbnings-arrangementet løber af stablen fredag den 3. juli 2026

Denne gang bliver det ikke pladsen foran Sorø Akademi, der er skueplads for festival-åbningen, men i år lyder startskuddet i Odd Fellow logernes hus på hjørnet af Absalonsgade og Alléen. Adressen er Absalonsgade 1A, 1. sal, 4180 Sorø – dørene åbnes kl. 9.30.

Det hele tager sin begyndelse kl. 10.00 hvor festivalens formand Mette Skjoldan byder velkommen og fortæller om årets tema – ’Skoven’.

Musiker Pelle Nyhuus følger op Han spiller festivalens kendingsmelodi der er komponeret af Søren Bebe.

Inden morgenmaden er klar, snupper selskabet lige en fællessang.

Selve morgenmaden er gratis, mens kaffe og te købes af Søsterlogen nr. 79 Duen.

Omkring kl. 10.25 holder borgmester Jakob Spliid åbningstalen og klipper den røde snor som tegn på at løjerne kan begynde.

Efter lidt mere hygge leverer Pelle Nyhuus et stykke musik, der passer til årets tema. Han spiller nemlig Robert Schumanns ’Waldszenen’.

Som sidste punkt på dagsordenen sender Mette Skjoldan gæsterne videre på festival-turné i weekenden.

Der er kun 60 pladser, og de gives væk efter ’først-til-mølle-princippet’.

Tilmeldingsfristen til åbnings-arrangementet udløber 30. juni – men på det tidspunkt skulle der gerne for længst være udsolgt

Interesserede skal melde sig til på kontakt@1684-1862.dk

3. juli 2026
09.00
Sted:
Absalonsgade 1A, 1. sal,
4180 Sorø
Pris: