Historier om Holberg – Jørgensen

“Denne navnkundige forfatter var født i Bergen den 3. december 1684 og søn af en norsk officer, kommandanten fra Bergenhus, Peder Nielsen Holberg. Moderen, der var en norsk præstedatter, blev tidlig enke og havde møje med at opdrage sine seks børn, så Ludvig Holberg kom tidlig til at sørge for sig selv.”

Således indleder A.D. Jørgensen sit kapitel om Ludvig Holberg i det kendte værk “40 fortællinger fra fædrelandets historie”. Det var de stærke indtryk fra krigen 1864, der gjorde A. D. Jørgensen (1840-1897) til historiker. Han var en uhyre produktiv historisk forfatter, der samtidig gjorde en kæmpe indsats med at omorganisere danske arkiver og lette adgangen til dem. Med tiden kom han til at stå i spidsen for Rigsarkivet.

Han beskriver Holbergs rejser til Holland, England og Tyskland, som på mange måder var langt fremme i forhold til Danmark:

“Her fattede derfor også Holberg den plan at meddele sine landsmænd noget af og om dette rige liv, hvortil vi så hårdt kunne trænge. Han besluttede at blive historisk forfatter, at skildre de fremmede folk, beskrive deres land, meddele noget om det offentlige og private liv iblandt dem og vise, hvorledes var blevne til det, de nu var.

Det var under senere rejser i Frankrig og Italien, at Holberg fattede interesse for teater, særligt komedien:

“Han havde tillige set, hvor stor den virkning er, som skuespillet øver på forstandige tilskuere, hvorledes ved det deres blik kan åbnes for vrangsiderne i samfundslivet og for de mange dårskaber og svagheder hos enkeltmand. Det gik op for han, at det tit og ofte er lettere at påvirke folk ved at le dem ud end ved at holde straffetaler for dem, og meget er vundet for den almene oplysning der, hvor man gør sig latterlig ved at være uvidende indbildsk og urimelig.”

Holberg revsede skånselsløst sit folk, og alt hvad han fandt småligt, men han skrev for at løfte sine landsmænd op, konkluderer A.D. Jørgensen.

Foto: SDL